Leje af sognegården til dåbsreception

 

Efter dåben i kirken

 

Stilling Kirkes sognegård
Hvis sognegården er ledig, tilbyder vi leje af vores hyggelige lokaler til dåbsreception efter selve højtidligheden i kirken.  Sognegården har sin egen P-plads og ligger i gåafstand fra kirken. Adressen er Gl. Kirkevej 1, 8660 Skanderborg. 

 

I har lokalet i ca. 3 timer, og I står selv for arrangementet i sognegården. I kan så enten vælge selv at gøre rent efter receptionen eller få vores dygtige husvært til at tage sig af det, når I er gået hjem.

 

Priser

Hvis I vælger leje af lokale med tilkøb af rengøring koster lokaleleje 1500 kr. inklusive moms plus rengøring på minimum 3 timer à  329,06 kr. inklusive moms. NB! Hvis rengøringen kræver mere end 3 timer, stiger prisen med 329,06 inklusive moms for hver ekstra times arbejde.

 

Hvis I selv vælger at gøre rent er prisen på lokalet momsfri og koster dermed 1200,00 kr. at leje. Sognegården skal efterlades i opryddet og rengjort stand efter aftale med husværten.

NB! Hvis sognegården ikke efterlades i tilfredsstillende stand, kan der komme en ekstraregning for rengøring m.m. Timeprisen pr. ekstra time er 329,06 kr. inklusive moms. I sådanne tilfælde skal der også betales moms af lokalelejen.

 

 

Booking

Man kan bestille dåbsreception  ved at ringe eller skrive til kirkekontoret.