Koncert med Skanderborg Kammerkor

Koncert med Skanderborg Kammerkor

Koncert med Skanderborg Kammerkor

Søndag 20. september 2026, kl. 19:30
Stilling Kirke, Stilling Kirkevej 14, Stilling, 8660 Skanderborg

Kom til skøn koncert og fællessang sammen med Skanderborg Kammerkor. Gratis adgang.

Program Skanderborg Kammerkors Rejseprogram

Dirigent: Knud Haahr Bagger

Fællessang: Septembers himmel er så blå.

Skrevet en søndag formiddag af Alex Garff på Ry Højskole efter en morgentur rundt i Ry og omegn.

Præsenteret for eleverne om eftermiddagen

N.W. Gade (DK): Morgensang

Gade levede fra 1817 – 1890 og var en dominerende skikkelse i det danske musikliv i en generation. Sangen

stammer fra hans store nationalromantiske værk ”Elverskud” fra 1854

P.E. Lange- Müller (DK): 3 Madonnasange

- Ave Maris Stella

- Madonna over bølgerne

- Salve Regina

P.E .Lange-Müller levede fra 1850-1926. Han komponerede et væld af værker, både orkesterværker,

operaer og syngespil og en del kormusik, som nok hører til blandt hans bedste. Disse tre satser er

komponeret til Cæciliakoret i København, dirigeret af kgl. Kapelmester Frederik Rung og uropført

26.februar 1900.

E. Grieg (N): Ave Maris Stella (synges sammen med Korfukoret)

Den norske komponist og pianist Edward Grieg levede fra 1843 til 1907. Hans produktion var forholdsvis

begrænset, blot 74 værker registreret, men herudover en hel del sange. På trods af det begrænsede antal

værker blev han i samtiden kendt over hele Europa. I hans tonesprog ligger han ofte op ad folkemusik, som

f.eks. i ”Våren”.

Han komponerede ”Ave Maris stella ” i 1893 som soloværk og omarbejdede det til kor til Cæciliakoret i

København, der uropførte det i 1899.

M. Åsander (S): Peace

Den svenske tenor,komponist og dirigent Martin Åsander er født i Umeå 1987. Han har komponeret en lang

række værker, både kirkelige og verdslige. Blandt hans bedste og mest kendte værker er ”Peace”

E. Grieg (N): Våren

Jakob Lorentzen (DK): Forårsnat tekst Tove Ditlevsen

Jakob Lorentzen er en dansk organist (Holmens Kirke) og komponist født i 1968. Han er udover at være

organist også leder af Holmens kirkes Kantori, Vokalensemble og Barokensemble. Han har komponeret

musikken til Tove Ditlevsens sang i 2016

L. Estvad (DK): Det er igen den fine lyse nat arr. P. Schønnemann

Leo Estvad levede fra 1902 til 1986. Han var kunstmaler, levede en stor del af sit liv i Thy og skrev 20 bøger.

Hans virke som komponist er begrænset, og hans kendteste komposition er denne melodi til Hans Hartvig

Seedorfs tekst.

Svend S. Schultz (DK): Yndigt dufter Danmark

Svend S Schultz levede fra 1913 til 1998. Han var komponist, korleder af Radiokoret 1949-83,

musikanmelder, men først og fremmest kendt for sine smukke sange og korarrangementer. Hans betydning

for udviklingen af dansk korsang kan næppe overvurderes.

Niels Lindberg (S): Shall I compare you to a summer’s day. Sonnet nr. 18 af Shakespeare

NielsLindberg  levede fra 1933-2022. Han var komponist og jazzpianist. Denne komposition  anses for hans bedste.

Den handler om sammenligningen mellem min kæreste og sommeren. Mens sommeren forgår forbliver min kæreste smuk og hedndes skønhed lever evigt igennem dette digt.

Folkemelodi (DK): Jeg gik mig ud en sommerdag arr. John Høybye

Grundtvig skrev teksten til sangen i 1847 og tilegnede den til den danske ungdom. Melodien er en

folkemelodi, og vi synger den i et arrangement af komponist og korleder John Høybye, født 1939. John

Høybye har gennem hele sit liv lavet en lang række sange og specielt mange korarrangementer af kendte

sange og af hans egne kompositioner. Der er næppe nogen korsanger i Danmark, der ikke har sunget en af

hans kompositioner.

Carl Nielsen (DK): Til er jeg glad. arr. John Høybye

Carl Nielsen levede fra 1865 til 1931. Han er nok den komponist, de fleste danskere kender.

Ud over sine store klassiske kompositioner som kvartetter, kvintetter, koncerter og symfonier, som bliver

spillet over hele verden, har han skrevet et utal af melodier til danske sange. Vi synger 3 af hans sange,

arrangeret af John Høybye og Jens Johansen.

Carl Nielsen (DK); Solen er så rød mor. Arr. Jens Johansen

Jens Johansen er født 1952 og uddannet på Aarhus Universitet og Det jyske Musikkonservatorium. Han har

været lektor i musik ved Aarhus Universitet og var stifter og dirigent for koret Vocal Line, som han stiftede

for at få mere rytmisk musik ind i den danske kortradition.

Carl Nielsen (DK): Den villeste, arr. John Høybye

Teksten er af den fynske digter Mads Hansen, der levede fra 1834 til 1880. Han skrev en del sange på fynsk

dialekt, og var stærkt engageret i højskolebevægelsen og bondestandens udvikling og liv.

Fællessang: Det lysner over agres felt

Theodorakis (GR): Arnisi (synges sammen med Korfukoret)

Digtet ”Arnisi” er skrevet som en hyldest til Grækenland i 1931 af nobelpristageren Giorgos Seferis.

Det beskriver en længsel efter det Grækenland, der er taget fra ham. Han må ændre sit liv, d.v.s. gøre

modstand.

Theodorakis skrev i 1961 en melodi til sangen, og under militærjuntaens styre i Grækenland – 1967-74,

hvor Theodorakis var i eksil og hans sange forbudt, blev denne sang igen og igen sunget, bl.a. ved Seferis’

begravelse i 1971, hvor den blev sunget på gader og stræder over hele Grækenland.

Du vil måske også kunne lide...

Stilling Kirke

Kirkekontoret

Adresse
Gl. Kirkevej 1, Stilling
DK 8660 Skanderborg

 

 

 

Kontakt

Tlf.: +45 23 43 17 51

Mail: stilling.sogn@km.dk

Send via SIKKER MAIL

CVR nr.: 68003911 

EAN/GLN nr.: 5798000855397

Kirkekontorets træffetid

Tirsdag  kl. 09.00-13.00
Torsdag kl. 12.00-16.00

 

Ved behov for fysisk fremmøde udenfor
åbningstid kan dette aftales med kirkekontoret.