Musikalsk foredrag v/ Esben Langkniv

13.03.2018

torsdag d. 5. april kl. 14-16 i sognegården

Musikalsk foredrag v/ Esben Langkniv

Torsdag d. 5. april kl. 14-16 i Stilling Sognegård

 

Esben Langkniv, med det borgerlige navn Esben Bøgh Laursen, er en garvet musiker og en meget spændende historiefortæller. Gennem ord, musik og nærvær tager han sine tilhører med på en intens rejse gennem både sorg og glæder.

Det bliver en eftermiddag, der foruden alle fortællingerne også byder på fællessang, smil og tårer – og at dømme efter andres anbefalinger, er der meget at glæde sig til!

 

Esben Langkniv har siden teenageårene spillet i mange forskellige bands, men siden 2000 har han valgt at koncentrere sig om en solokarriere, som i høj grad bygger på de gode historiefortællinger. Esben Langkniv har udgivet flere CD’er og optrådt ikke bare i Danmark, men også USA og flere europæiske lande.

 

Alle er hjertelig velkommen! Der er gratis adgang. Kaffen og kagen koster 20 kr.

Del dette: