Endelig kan vi snart igen gå ad Mindernes Alle

02.03.2018

Det bliver torsdag formiddag d. 8/3 kl. 10-12, når Ole Grøn kommer og fortæller løs.

”Mindernes Allé” v/ kunstner Ole Grøn

Det handler om den utraditionelle familiekrøniker ”Et heldigt æble”.

 

Torsdag d. 8. marts kl. 10-12 i Stilling Sognegård promenerer Ole Grøn ad Mindernes Allé.

Udgangspunktet er Ole Grøns utraditionelle familiekrønike ”Et heldigt æble”, som udkom i slutningen af 2016. Gennem sine forældres livshistorier og deres meget forskellige opvækst beskriver Ole Grøn perioden 1927-1962.

 

Til det siger museumsinspektør Bettina Buhl fra Gl. Estrup Landbrugsmuseum: ”Det handler om hverdagsliv i Danmark. Dengang svigermor havde meninger og det sidste ord. Dengang vejrudsigter ikke var nødvendige – for solen skinnede altid!”

 

Bogens fortælling begynder og slutter ved bordet i haven på Møllebakken 3 i Odder, hvor Ole og hans morfar tilbragte mange timer sammen, mens resten af det lille familiekollektiv havde travlt.

 

I foredraget fortæller Ole Grøn om de temaer, som livshistorierne har åbnet døren til. Nye beretninger og familiehemmeligheder dukkede op, og i kølvandet fulgte mange overvejelser om fortiden og vores måde at bedømme den på. Var ”de gode gamle dage” entydigt gode, eller er nutidens unge faktisk de heldigste æbler på stamtræet?

 

Alle er velkommen. Pris for kaffe og brød er 20 kr.

 

Del dette: