Du er her: 

Tangofest til Kulturaftenen fre d 20 sep kl 17-18 i kirken og kl 18-20 i sognegården

Barriotango - argentinske tangorytmer i musik og dans. Alle er velkommen - gratis adgang!

ARGENTINSK TANGO i Stilling til KulturAften 2019

Barriotango – argentinske tangorytmer i musik og dans fredag d. 20. sep. kl. 17

 

Der er lagt op til et festlig fyraftensarrangement, når kulturaftenen for manges vedkommende starter i Stilling Kirke med koncert kl. 17.  Barriotango er et midtjysk tangoensemble, der tager musikken tilbage til rødderne og de argentinske arbejderkvarerer i Buenos Aires, hvor trommeslageren i øvrigt er fra. Den traditionelle tango rummer sydlansk stemning af romance og er samtidig gennemsyret af en evig længsel.

Barriotango-ensemblet består af Keike Ørrild på violin, Tonny Vorrberg på harmonika og klaver samt sang, Diego Gervatovski på trommer og Andreas Nielsen på kontrabas og guitar

 

De erfarne dansere Oxana Berezhna og Christian Selmer Fredsø Jensen danser efterfølgende i sognegården for at demonstrere, hvordan tangodansens søgen kan være både smuk, dynamisk og harmonisk.

Som publikum sidder man i en ring om det sansende par og mærker deres energi helt tæt på.Der er gratis entré og efter koncert og demo bydes på en lille forfriskning.

Fra kl. 18:30-20:00 er der tango workshop for alle interesserede.

 

Del dette: