Du er her: 

Gospel workshop med Rune Herholdt søndag d. 24. februar

Så er det ved at være sidste chance, hvis man skal nå at tilmelde sig til den billige pris - kr. 150! Tilmelding til pora@km.dk Ved tiilmelding lørdag d. 9. februar og fremefter er prisen 200 kr.

Men det er stadig billigt for alt det man får

Gospelgudstjeneste med kæmpe gospelkor

Søndag d. 24. februar får Stilling igen besøg af Rune Herholdt – en af landets bedste og mest populære gospel instruktører.

Kl. 09:30-17 kommer han og laver gospel workshop for alle med interesse i at synge gospel. I skrivende stund er der tilmeldt hele 70 personer!

Rune Herholdt leder 3 gospelkor – bl.a. Jyllands største, Aarhus Gospel Singers, som han selv har oprettet. Han har også oprettet og synger med bandet The Gospel Brothers, han har udgivet 3 CD’er, er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium, og så er han forsanger i det fantastiske 10 mands band Booze Brothers.

Rune Herholdt medbringer sin egen superdygtige pianist til Stilling Sognegård og underviser fyldt med energi, inderlighed og godt humør søndag formiddag og eftermiddag.

Kl. 17 afsluttes med en gospelgudstjeneste i sognegården med en overflod af glædelig gospelsang. Der vil helt sikkert være kendte gospelsange imellem, og tilhørerne kan næppe sidde stille eller lade være at synge og klappe med. Der bliver fuld tryk på alle kedler!

Alle er velkommen til at deltage i den afsluttende gospelgudstjeneste, og man kan stadig lige nå at tilmelde sig workshoppen, som koster 200 kr. al mad og drikke inklusive hele dagen

Det er ikke noget krav, at man synger i kor eller kan læse noder, når blot man har sangglæden i orden.

Tilmelding til workshoppen kan ske på mail =>  pora@km.dk eller evt. via telefonnummer 2343 1751

 

Del dette: