Epitaf skænket af provst Christen Høgh i 1760

Provst Christen Høgh fik lavet den 250 år gamle epital, som hænger i Stilling kirke, hvor provsten er begravet.

Christen Høgh fik også bygget Vrold skole, donerede penge til fattige og andre gøremål - OG han testamenterede sin bolig, Adelgade 13 i Skanderborg til bestandig embedsbolig for efterfølgere i præstekaldet. Adelgade 13 er stadig præstebolig den dag i dag.

Herunder lidt mere om epital og provst

Epitaf i Stilling kirke opsat 10. okt. 1760 af provst Christen Høgh

Indskrift:

"Hellighed er Guds Huusis rette Prydelse,

men denne Steen og liden Zirat  er allene indsat

for at viise, at tvert over hviler Een Kiær Moder,

een kiær Hustru og 5 Kiære Børn, 3 Sønner 2 Døttre,

Som efter Guds forsyn blef løst fra verdens møye,

men efterlod mig uværdige, der til dato,

da denne Steen blef indsat har tient i Herrens meenighed,

som Capellan i 10 aar og Som Sogne Præst og Proust nesten 24 Aar.

Gud veed hvad ieg har at leve og om mit leer

bliver sat blant deris ieg har elsket.

Imidlertid haaber ieg at samlis een gang med dem

og alle udvalde i Christi Herlighed.

Det altid har været mit eenist øye mærke

Saa lenge ieg har tient Guds meenighed og Kiærke

Hvad de afsiælede ved Sygdom Such og Sorg

har liid imens de var hos mig i Schanderborg

det seer hver læser paa de trende ælstis(!) Kiiste

Saa vel som naun og Aar det Stenen ei udviiste

umag dig om du vil og lef du kun Som DE

Saa faar du dem med mig i Herlighed at see.

Amen. /D. 10. Oct. 1760"

Noter om provst Christen Høgh

Christen Jensen Høgh blev født i Århus 1701, student fra Århus 1720, teologisk kandidat 1724 og blev i 1727 ansat i Stilling. Han tilhørte den pietistiske retning, som han havde mødt dels ved universitetet, dels i det københavnske kirkeliv, hvor den var rigt repræsenteret.

Hans længsel efter det himmelske frydested er ikke helt uden sammenhæng med, at han ramtes af store personlige sorger, idet han ikke alene overlevede sin hustru, men også 5 børn. Desuden har en nidkær præstetjeneste nok voldt ham en del bryderier. Byen var blevet garnisonsby for rytteriet, og det synes at have befordret drik og løsagtighed.

Den pietistiske Århusbiskop, P. Hygom, karakteriserer i en visitatsindberetning 1743 provst Høgh med følgende ord:

Hr. Christen Høgh, som tillige er slotspræst til Skanderborg slot, prædikede samme dag over Johs. 17,17 og forklarede teksten meget grundig, tydelig og vel, ligesom han overalt er bekendt som en af de bedste prædikanter her i stiftet, der lærer Gud vej i sandhed, hemmelig og åbenbar, uden personsanseelse, og selv omgås i sandheden som sand lærer.

Provst Høgh og senere hans medhjælper, kapellanen Peder Rützou, der også lærte Guds vej i sandhed, kæmpede utrætteligt for de pietistiske idéer ? men tilsyneladende uden varige resultater. Der spores ikke i Skanderborg, nogen form for kristelig lægmandsaktivitet i 1700-tallet. Da den senere kom, kom den udefra!

Provst Christen Høgh døde d. 27. december 1762 og blev begravet i Stilling kirke d. 4. januar 1763, hustruen Kirsten Christoffersdatter Høgh døde i 1758, datteren Dorethe Høgh døde i 1760, 28 år gammel. De øvrige børn døde som små, en søn i 1738. Billeder af provst Høgh, frue og datter tilhører Skanderborg præstegård.

I et gavebrev af 25. februar 1762 testamenterede provst Høgh bygningen Adelgade 13 i Skanderborg, der var assureret for 1100 Rdl. med tilhørende have og jorder ?i og uden for byen? til bestandig embedsbolig for efterfølgere i præstekaldet. Over indgangsdøren, som tidligere fandtes i vestfacaden mod haven, var anbragt en egetræstavle med verset:                                                                                      

O milde Gud, lad alle dem som her skal bo og bygge

gå lykkelig i anslag frem, vær selv du deres skygge,

og når de ikke mere skal bo udi hus på jorden,

da tag dem til din himmelsal blandt de udvalgtes orden.

 

Desværre har det ikke været muligt at opspore, hvem der har skrevet verset. Det er i tidens stil og på en dengang meget anvendt salmemelodi (O, store Gud din kærlighed), så det er tænkeligt, at det er provst Høgh selv, der har skrevet verset. Tavlen tillige med byens våben blev formentlig i begyndelsen af 1900-tallet anbragt på facaden til gaden af provst Sørensen.

Herudover har provst Høgh legeret 1500 Rdl. til Skanderborg skolevæsen, 1100 Rdl. til fattige børn i byen og 1000 Rdl. til fattige børn i Skanderup-Stilling sogn. For egen regning byggede han Vrold skole og gav en del penge til latinskolebygningen i Århus.

Ifølge lokalhistorikeren Karl Hansen, 1833 skal han i 1747 have skænket en ny altertavle til Stilling kirke, men farveundersøgelse i februar-marts 1988 har dokumenteret, at der er tale om et nyt maleri udført oven på renæssancetavlens indskrift i midtfeltet.

Epitafiet i Stilling kirke:

Den fordybede, gyldne kursivindskrift står på en oval, rødbrun kalkstensplade indfattet i en skåret fyrretræsramme med rokokoornamenter. Stenpladen er fæstnet i en not i den pålagte bladkrans, og herudom danner bladbøjler med akantusblade og rocailler  en ramme, der krones af et stort englehoved. Arbejdet kan formodentlig tilskrives billedskæreren Jens Jensen den Yngre, fra 1760 med Borgerskab i Horsens.

Epitafiet står med den oprindelige staffering efter restaurering 1955, da man fjernede en egetræsmaling fra 1800ernes slutning. Ornamentbund og englehoved er gulbrune, en guld er lagt på håret og rocaillerne, hvis tungede konturer er blå. Englevinger, volutbøjler og blade har grøn lasur på sølv. Oprindelig ophængt på korets nordvæg, 1955 flyttet til skibets vestvæg. Nu er det ophængt på skibets nordvæg.

Muret begravelse, indrettet før 1760 i korets sydside for provst Christen Høgh og hans familie. (bemærk henvisningen hertil i indskrift).                                              

Af Villy Schmidt, d. 5/8 2010

Anvendt litteratur 

Danmarks Kirker: Århus Amt, 32-33 Hefte. Nationalmuseet 1988.

"I Skanderborrig enge". Telst: Carl R. Jacobsen. Tegninger: Harald Borges. (1971)

"Skanderborg Slotskirke" af Poul Jørgensen. Grevas Forlag. (1972)