500 års jubilæumsarrangement søndag d. 29. oktober kl. 13-16

15.10.2017

Efter en reformationsgudstjenenste i kirken kommer gruppen "Krydsfelt" med en musikalsk fortælling, mad m.m. TILMELDING senest fredag d. 20. oktober til pora@km.dk eller tlf. 2343 1751

500 års jubilæum i Stilling

Søndag d. 29. oktober kl. 13-16

 

Musik, fortællinger, dragter og et indbydende historisk taffel skaber rammerne for en helhedsoplevelse, som bringer alle sanser i spil, og man bliver ført tilbage i tiden til omkring Martin Luthers tid - til traditioner og historier, som fortæller mere om os selv i dag, end vi måske er klar over.

Anledningen er 500 året for reformationen – helt nøjagtig d. 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.

Det fejres søndagen tættest på jubilæumsdagen - søndag d. 29. oktober kl. 13-16 i Stilling Kirke med en jubilæumsgudstjeneste, der har elementer fra dengang og efterfølgende et musikalsk foredrag i Stilling Sognegård om bordets glæder og funktion i spændingsfeltet før og efter reformationen.

Arrangementet veksler mellem fortællinger, aktiviteter og smagsoplevelser, akkompagneret af historisk musik fra tiden både før og efter reformationen v/ gruppen ”Krydsfelt”. Hele herligheden fuldendes med et veldækket højbord, der afspejler tidens traditioner i forhold til stand, tro, politik, hygiejne og meget andet, der trækker spor helt frem til i dag. Der vil være historiske kager og drikke fra perioden, som i sig selv indeholder spændende beretninger og tilmed smager godt.

 

Der er en entré på 50 kr., som inkluderer lidt mad og drikke.

Tilmelding skal ske senest fredag d. 20 oktober til Stilling Kirkekontor => pora@km.dk

Del dette: